04.03.2013
Rejsegilde med både kunst og tradition
Håndværkerne på den nye elevfløj og musikhuset blev fejret efter alle traditionens - og kunstens - regler, da Odder Højskole i torsdags havde rejsegilde.
Varme pølser og kolde håndbajere
Der kan ske sære ting, hvis man som bygherre, undlader at fejre de håndværkere, som har arbejdet hårdt på nybyggeriet. Det vil Odder Højskole naturligvis ikke risikere, så torsdag var der indbudt til rejsegilde på den nye elevfløj med varme pølser og kolde håndbajere.
Musikalsk indlevelse i nye imponerende rammer
Efter takketalerne blev det kunstens tur, da højskolens band Kirstine & the Gogos sammen med Kris Herman sørgede for en perfekt og indlevende indvielse af de nye, meget imponerende musikfaciliteter på Odder Højskole. Torsdag tog Odder Højskole kort sagt endnu et langt skridt ind i en lovende fremtid.
Du kan se meget mere fra rejsegildet på Odder Højskoles officielle Facebookpage