06.03.2013
Klassisk koncert på Odder Højskole
Tonerne fra bl.a. Bach og Piazzolla kommer til at lyde i Odder Højskoles foredragssal onsdag aften, hvor fire talentfulde unge musikere fra Musikkonservatoriet i Aarhus giver koncert.
Fløjter, guitar og cello
Erika, Signe, Tim og Martha er alle i tyverne, og de studerer alle på Musikkonservatoriet. Hvis du møder op på Odder Højskole onsdag aften kl. 19.30, kan du lægge ører til så forskellige komponister som Bach, Astor Paizzolla, dansk-tyske Friedrich Kuhlau og svenske Erland von Koch. Musikken leveres på fløjter, guitar og cello.
Koncerten finder sted onsdag d. 6. marts, kl. 19.30.