til forsiden
YouTube Facebook       
Film . Kunst . Psykologi . Krop . Musik . Outdoor . Og meget mere ...
Lange kurser, efterår 2014
18 uger - start 17. august
14 uger - start 14. september

Lange kurser, forår 2015
22 uger - start 11. januar
17 uger - start 15. februar
OH125ForsideOm skolenLange kurserKorte kurserArrangementerMød eleverneElevforeningenKontakt-- In English
 

Det praktiske

Tidspunkt

29. juni - 5. juli 2014

Pris

Enkeltv. 4.600 - Dobbeltv. 4.300*
Enkeltv. 4.400 - Dobbeltv. 4.100**

*Nye bygninger med toilet og bad på værelset. **Ældre bygning med bad på værelset og toilet på gangen.

I prisen er inkluderet en uge på Odder Højskole med fuld kost og logi, sengelinned og håndklæder, samt undervisning, foredrag og udflugter.

Prisen omfatter ikke udgifter til eventuelle materialer og entreer.

Skolen har egen idrætshal, som kan anvendes frit. Ketsjere, bolde og egnet fodtøj må medbringes.

Tilmelding

Tilmeld dig her!

Sted

Odder Højskole er en almen grundtvigsk højskole, grundlagt i 1889. Højskolen ligger centralt i Odder by, i ganske kort afstand fra skov og strand og blot 20 kilometer syd for Århus.

Odder-egnen er smuk og indtagende. Den strækker sig fra Kysing Næs og Norsminde Fjord i nord til Horsens Fjord, Sondrup og Uldrup Bakker i syd. Karakteristisk for egnen er de mange landsbykirker, kampestensgårde og bindingsværks herregårde.

Det er en fordel at medbringe fornuftigt tøj og fodtøj til de udendørs aktiviteter.

 

 

Korkursus

Boblende sangglæde

Boblende livsglæde er den overskrift, vi putter på alt det, Odder Højskole laver. Hos os fyldes du med ny energi. I denne uge skaber vi et frirum, hvor du får ro og tid til at beskæftige dig med korsang samtidigt med, at du får input til livet i almindelighed.
Vi har en intention om, at du skal nyde livet og slappe af, mens du er på Odder Højskole. Vores køkken serverer morgen, middag og aften dejlig og varieret mad. Hver dag vil vi give forskellige tilbud til arrangementer, som er udover det rent faglige. Vi sørger kort og godt for, at alt er ordnet og du blot skal lære og samtidigt nyde! Kort sagt er Odder Højskoles korkursus din mulighed for at give dig en inspirerende og indlevende uge, hvor du for en gang skyld kan lade din glæde ved at synge i kor komme først.
Vi forventer af dig, at du kommer med det bedste humør, du har, og med lyst til at blive undervist og forkælet på Odder Højskole. Sideløbende med dette kursus afholdes Odder Højskoles kunstkursus. Morgensamlinger, ekskursioner, tur til Samsø, foredrag osv. vil være sammen med dette kursus. Jeg glæder mig meget til sammen med medarbejderne at byde jer alle sammen velkommen på kurset og på Odder Højskole.
Med venlig hilsen
Søren Winther Larsen, Kursusleder og forstander

Kor med kunst
- et kursus der swinger!

Juli måneds Korkursus på Odder højskole leverer musik, der swinger. Med Allan Dahl Hansen ved flyglet og Birgit Nielsen og Erik Bjørn Lund på dirigentpodiet er der lagt op til en uges korsang.

Fejende, festlig og arbejdsom

Under overskriften ”Musik der swinger” arbejder vi med musik af danske og udenlandske komponister – evergreens og nyere rytmiske sange. Der arbejdes med stemmedannelse, intonation, præcision og musikalsk udtryk. Der arbejdes med noder. Ugen afsluttes med to koncerter - en intern afslutningskoncert på højskolen og en ekstern koncert.

Foredrag, fællessang og ekskursioner

Udover korsangen har vi en række fællesakiviteter på kurset. Hver morgen mødes vi til morgensamlinger med sang efter højskolesangbogen, om aftenen er der forskellige foredrag eller filmaften og onsdag besøger vi solskinsøen Samsø.

Forkælelse dagen igennem

Udover det musikfaglige vil du som kursist blive forkælet med lækker mad morgen, middag og aften. Og kaffe, the og kage mellem måltiderne. Af samme grund arrangerer vi hver dag morgensvømning ved Saxild strand, og anbefaler skolens motionsrum og øvrige sportsfaciliteter. Velkommen til en spændende kor-uge på Odder højskole.

Undervisere på korkurset

Birgit Nielsen er uddannet fløjtenist ved Vestjysk Musikkonservatorium og har desuden efteruddannet sig i klassisk/rytmisk sang og korledelse. Hun har i 15 år undervist på musikskoler i fløjte og sang og som kor- og orkesterleder. Hun er seminarielektor, ansat på Læreruddannelsen i Århus, hvor hun underviser i musik og solosang og leder seminariets kor. Birgit er tilmed dirigent for det rytmiske kor: Looney Tunes, Århus

Erik Bjørn Lund er uddannet ved Det jyske Musikkonservatorium som statsprøvet musikpædagog i musikledelse og sang. Han er dirigent for Aarhus Kammerkor og har en omfattende virksomhed som kursusinstruktør. Han har i tidligere dirigeret Aarhus Studiekor, Århus BrassBand og Silkeborgblæserne, samt medvirket som instruktør ved talrige kor- og brass­bandstævner. Erik Bjørn Lund har komponeret og arrangeret en del musik for kor og for amatørkor og -ensembler. Desuden er han i samarbejde med sin kone, Kirsten Busk, en flittig børnekorkomponist.

Allan Dahl Hansen er uddannet pianist ved Det jyske Musikkonservatorium og har studeret musikvidenskab ved Århus Universitet. Han er free lance repetitør og akkompagnatør i et utal af musikalske sammenhænge og genrer, bl.a. ved teatrene i Ålborg, Århus, Fredericia og Odense. Han har været kapelmester på Århus Studenterrevy, på Team Teatret i Herning og på Gellerupscenen i Århus.Allan Dahl Hansen dirigerer til daglig kor-ensemblet ”Harperne”

Egnstur

Onsdag eftermiddag kører vi en tur ud i den enormt frodige, østjyske natur omkring Odder. Vi kører sydpå til Horsens ad små, smukke veje. Undervejs gør vi holdt ved nogle smukke udsigtssteder. I Horsens vil vi besøge det dejlige kunstmuseum "Lunden". På turen tilbage til Odder skal vi besøge en perle, som ikke er kendt af mange. Det er den kreative eller japanske have, som er et fuldstændigt vildt enmandsprojekt. En fantastisk have med et utal af planter, små søer, karpedamme, tehuse osv. Derefter tilbage til aftensmad på Odder Højskole.

Foredrag

Mandag aften får vi besøg af keramiker og billedhugger, Esben Klemann, som fortæller om sit arbejde. Han "vrider" og "strækker" om, hvad et keramisk værk kan være, og giver et anderledes og forfriskende syn på skulpturen i det offentlige rum.

Torsdag aften er der sangforedrag ved Kirsten Busk.

  Korte kurser
Psykomotorisk weekendkursus
Uge 26: Ældrekursus 2014
Uge 27: Kunstkursus
Uge 27: Korkursus
Uge 28-29: Familie 2 uger
Uge 30: Familie 1 uge
Uge 31: Augustkursus
Uge 32: Ældrekursus
 
     
Odder Højskole . Rørthvej 34A . 8300 Odder . Tlf.: +45 86 54 07 44 . mail@odderhojskole.dk