til forsiden
YouTube Facebook       
Film . Kunst . Psykologi . Krop . Musik . Outdoor . Og meget mere ...
Lange kurser, efterår 2012
18 uger - start 12. august
14 uger - start 9. september

Lange kurser, forår 2013
22 uger - start 6. januar
18 uger - start 10. februar
ForsideOm skolenLange kurserKorte kurserArrangementerMød eleverneElevforeningenKontakt-- In English
 

Det praktiske

Tilmelding
Tilmeld dig ved at klikke her

Tidspunkt
1. juli - 7. juli 2012

Pris

Enkeltv. 3800 kr. - Dobbeltv. 3300kr.*
Enkeltv. 3600 kr. - Dobbeltv. 3100 kr.**
Enkeltv. 3500 kr. - Dobbeltv. 3000 kr.***
Sovesal 2000 kr.

*Nye bygninger med toilet og bad på værelset. **Ældre bygning med bad på værelset og toilet på gangen. ***Ældre bygning med bad og toilet på gangen

I prisen er inkluderet en uge på Odder Højskole med fuld kost og logi, sengelinned og håndklæder, samt undervisning, foredrag og udflugter.

Prisen omfatter ikke udgifter til eventuelle materialer og entreer.

Materialer til akvarel og maleri kan købes på skolen, men har man nogle materialer i forvejen, kan de selvfølgelig medbringes.

Skolen har egen idrætshal, som kan anvendes frit. Ketsjere, bolde og egnet fodtøj må medbringes.

Sted

Odder Højskole er en almen grundtvigsk højskole, grundlagt i 1889. Højskolen ligger centralt i Odder by, i ganske kort afstand fra skov og strand og blot 20 kilometer syd for Århus.

Odder-egnen er smuk og indtagende. Den strækker sig fra Kysing Næs og Norsminde Fjord i nord til Horsens Fjord, Sondrup og Uldrup Bakker i syd. Karakteristisk for egnen er de mange landsbykirker, kampestensgårde og bindingsværks herregårde.

Det er en fordel at medbringe fornuftigt tøj og fodtøj til de udendørs aktiviteter.

 

Kunstkursus 2012

Program 2012

Et intensivt kunstkursus

Odder Højskoles kunstkursus er et rum til fordybelse, hvad enten du vil hengive dig til det praktiske arbejde med farve, form og fotografi eller begive dig ud på en lystrejse til jyske kunstmuseer og historiske landskaber.

At være åben for inspirationen kan være svært i det daglige, men i dette frirum får du ro og tid til at opdage lerets farve og struktur, skyernes gråtoneklange, og trækronernes uendelige variationer af farven grøn. Disse opdagelser giver råstof til dine personlige udtryk og arbejdet med tegning/akvarel, maleri eller keramik.

Højskolen er rammen om et helt specielt og intenst samvær mellem en stor forskellighed af mennesker. Du vil opleve et stærkt og mangesidet med- og modspil fra medkursister og lærere. Og du vil blive inspireret af at se på kunst og lytte til fortællinger om kunst. Samtidig kan du glemme alt om kødgryder for en stund og lade dine sanser forkæle af højskolens enestående køkken.

Kort sagt er Odder Højskoles kunstkursus din mulighed for at give dig selv en inspirerende, intens og indlevende uge, hvor du for en gang skyld kan lade kunsten komme først.

 

Kursets fem linjer:

Kurset har følgende fem linjer: TEGNING/AKVAREL – MALERI – KERAMIK - FOTOGRAFI - DANSK KUNST OG HISTORIE.
Du vælger 1 linje.

Tegning/Akvarel

 

Tegning og akvarel

Faget er en introduktion til tegningens og akvarelmaleriets basale fremgangsmåder og materialer med det helt klare formål at skabe gode, sjov, skæve og intense billeder. Du får opgaver, som forklarer teknikker og muligheder, og du får frihed til at eksperimentere. Grundmaterialer er blyant, tusch og akvarelfarve. Materialeudgifter mellem 100 og 600 kr.


Maleri

De meste elementære grundregler i maleriets almindelige forhold og teknik vil blive gennemgået i korte foredrag indlagt i den ellers individuelle undervisning.

Kurset er en inspiration eller appetitvækker til billedkunstens store land.

Materialeudgifter ca. 200 kr.
- Jens Rune Gissel, Kunstmaler

 

Keramik

Hvad enten din interesse for lertøjets muligheder er privat eller af faglig relevant art, vil du kunne høste udbytte i dette fag. Du vil for eksempel kunne lære at dreje, selvom vi typisk kombinerer de forskellige teknikker. I ugens løb indarbejdes form og rytme i byggefaserne og dekoreringerne.
Udgangspunktet bliver brugsting, men individuelle ønsker imødekommes. Der vil f.eks. også blive mulighed for at lære om glasurteknikker og ovnbetjening. Alle redskaber står til rådighed i det velindrettede værksted, som selvfølgelig også kan benyttes uden for den egentlige undervisningstid.
Medbring fornuftigt tøj og penge til materialer afhængigt af din skabertrang.
Da undervisningen er individuel kan man være med på alle niveauer. Materialeudgifter ca. 200-300 kr.

- Ruth Gissel. Keramiker og Højskolelærer

Fotografi

Du arbejder med fotografiets forskellige muligheder, afprøver og sammenligner tre forskellige teknikker:
Digital fotografi, hvor du bruger eget digitalkamera og printer på skolens printer.
Analog fotografi. Her bruger du skolens analoge spejlreflekskameraer og fremkalder i mørkekammer.
Cyanotype/Blueprint, hvor du arbejder med en kombination af digital fotografi og en af de ældste oprindelige teknikker.
Eget digitalt kamera og evt. computer medbringes. Materialer kan købes på skolen, og udgiften vil ca. være 200 kr.
Jesper Søndergaard, Højskolelærer

Dansk kunst og historie

På daglige ekskursioner tager vi rundt til de historiske og landskabelige steder, det er værd at gæste i Østjylland. Vi kombinerer vores oplevelser med besøg på en perlerække af de dejlige museer, der findes på egnen. På den måde bliver du sat ind i kunsthistorie og Danmarkshistorie, og du hører om de kvinder og mænd, hvis indsats har haft afgørende betydning for vores tid.
Mads Bo Christensen og Torben Jørgensen, Højskolelærere

Fællesaktiviteter

Foruden den skemalagte undervisning på de tre linier indgår der forskellig fællesaktiviteter i kurset.

Besøg på kunstmuseet Aros

Museet rummer en permanent samling af international klasse, som dækker alle kunstneriske medier i perioden 1770-2012. Samtidig præsenteres løbende separatudstillinger af indenlandske og udenlandske topnavne og af vækstlagene i dansk og international kunst.
Senest er museets tagetage udvidet med Olavur Eliassons lys- og farveinstallation ”Your Rainbow Panorama”.

Foredrag

Mandag aften ser kunstmaleren Mogens Gissel tilbage på mere end 40 års kunstnerisk virksomhed og frem mod de store opgaver her i 70-året.

Torsdag aften åbner den prisbelønnede billedkunstner Morten Lundgaard døren til videokunstens verden, illustreret med egne og andres værker.

Udover det kunstfaglige vil du som kursist blive forkælet med lækker mad morgen, middag og aften. Og kaffe, the og kage mellem måltiderne. Af samme grund arrangerer vi hver dag morgensvømning ved Saxild strand, og anbefaler skolens motionsrum og øvrige sportsfaciliteter

  Korte kurser
Psykomotorisk weekendkursus
Uge 25: Ældrekursus 2012
Uge 26: Ældrekursus 2012
Uge 27: Kunstkursus
Uge 27: Korkursus
Uge 28-29: Familie 2 uger
Uge 30: Familie 1 uge
Uge 31: Augustkursus
Uge 32: Ældrekursus
 
     
Odder Højskole . Rørthvej 34A . 8300 Odder . Tlf.: +45 86 54 07 44 . mail@odderhojskole.dk