Storytelling

På vores Storytelling fag skal vi arbejde med fiktionelle fortællinger i alt fra lyrik til film.

Vi træder ind i fiktionernes verden, og skriver digte, tekster og manuskripter. Vi går de største forfattere, instruktører, digtere og sangskrivere i bedene og ser, hvordan de fortæller historier, der rører.

Vi ser også på de medier, de bruger, når fortællingerne skal ramme os som modtagere. Vi går på opdagelse i fiktionerne og forsøger at finde frem til den gode histories DNA.

At fortælle historier er en helt grundlæggende del af menneskehedens historie. Vi har altid fortalt historier, og vi kommer nok altid til at gøre det i fremtiden. Når vi fortæller historier, deler vi ud af længsler, tvivl, spørgsmål, og vi bliver vi en del af en ældgammel tradition.

At fortælle historier binder os sammen på tværs af tid og sted. Det gør os til mere end bare enkeltstående mennesker, det gør os til en samlet menneskelighed!

Undervejs i undervisningen i vores Storytelling fag får du skrevet en del tekster. De tekster kan du få udgivet på Odder Højskoles eget online medie OH!Blog.

På Storytelling undervises du af Morten Lundgaard, der også underviser i Skuespil. Som en del af faget lærer du, hvordan en god fortælling skrues sammen, og hvorfor ikke bruge det til en podcast? Vælg faget OH!Cast, hvor vi samarbejder med Radio4 om at lave fede podcasts.

Se flere fag på Skolen for Journalistik & Storytelling

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt Skovmøller Tidligere elev
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X