Byg fremtiden med teknologi
Odder Højskole er rigtig mange ting, og vi ser helt bestemt også os selv som en teknologihøjskole!
IT og computerteknologi er overalt omkring os. I vores telefoner, biler, spil, robotter, i fritids-, studie- og arbejdsliv og alt det der imellem.
En forudsætning for at kunne forstå og mestre teknologien i alle dens afskygninger er en forståelse for, hvad programmering er og kan. En forståelse af de helt basale byggeklodser i programmering og det økosystem, de indgår i.
På Odder Højskoles skole for teknologi, OH!Tech, får du helt bogstaveligt teknologien mellem fingrene, og du tilegner dig færdigheder og forståelse inden for programmering, robotteknologi, spiludvikling, teknologiudvikling og design. Bl.a. kommer du til at stifte bekendtskab med:
- Algoritmisk tankegang
- Robotteknologi
- Spiludvikling og eSport
- Input/output
- Interaktionsdesign
- Micro-controllere
- Strukturering af data og metoder til fejlfinding mm.
OH!Tech kan være dit afsæt til at videreuddanne dig indenfor IT – hvad enten det er med udvikling af software, microcomputere, spil, robotter, multimedie, apps til smartphone/tablet, wearables, enheder til IoT (Internet of things) eller Virtual/Augmented Reality.
På OH!Tech samarbejder vi med en række eksterne organisationer og uddannelsesinstitutioner, så du får det perfekte indblik i, hvordan fremtiden bygges med teknologi, og hvordan du kan være med til det.
Det er det, vi mener med at være en teknologihøjskole!
På OH!Tech har vi flere fag. Du kan vælge alle eller blot vælge nogle stykker og så mikse dem med en række af højskolens andre fag.
Udover vores almindelige fag kan du også prøve vores Ø-fag Escape Room. Et Ø-fag er et fag, der afskiller sig fra de andre fag ved, at du har det i en hel uge. Et semester på Odder Højskole består af 3 moduler, hvor du har almindelig skemaundervisning. Hver gang et modul stopper, kommer der en Ø-uge, dvs. en uge med Ø-fag, hvor du kan vælge et fag du gerne vil nørde med hele ugen igennem.