Syng, spis & Snak: Naturen som folkesag

25. maj 2026
10:30 - 13:30

Brunch og bioblitz i haven

Odder Højskole gør haven vild og mere biodivers i disse år. Mandag d. 25. maj skal vi derfor på artsjagt efter nye arter i haven – diversiteten af arter skal nemlig stige årligt, og det skal vi have talt op. År 2025 talte vi 158 forskellige arter. Vi ved allerede, at der er nye flyttet ind, men hvor mange?

Køkkenet byder på en lækker plantebaseret frokost; og så synger vi nye og gamle sange om havens skønne arter. Projektleder Nina knytter en fortælling eller to til om havens diversitet.

Dagens program:

10.30: Vi samles, synger en sang og får instruktion i at tælle arter. Her er også lavet noget til de mindste.

11.00: Opdagelsen og optællingen af havens arter sætter ind.

12.00 Brunch og sange.

12.45: Fortsat artsjagt. 

13.30: Afrunding og hyldest, hvis vi har opdaget en art, vi ikke fandt i 2025.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne. “Vilde Haver” på Odder Højskole støttes af Nordea Fonden.