AI og Robotter

ai & robotter på
Odder Højskole

AI og robotter lyder som noget fra fremtiden – men de er her nu, og du bruger dem allerede. I denne Ø-uge bruger vi vores menneskelige hjerne til at dykke ned i maskinens hjerte for at undersøge, hvad teknologierne kan, og hvad de ikke kan (endnu…).

kreativt, nysgerrigt og lidt nørdet

AI og Robotter får du en hel uge til at eksperimentere med tidens mest hypede teknologier, der er godt i gang med at forandre verden.

Du skal arbejde kreativt, nysgerrigt og lidt nørdet med både generativ AI og fysiske robotter. Det bliver praktisk, sjovt, tankevækkende og måske en smule foruroligende.

I løbet af ugen skal vi bl.a.:

  • Arbejde med AI-værktøjer som fx sprogmodeller og billedgenerering – og lære at prompte rigtigt, så du får de resultater, du faktisk vil have.
  • Konstruere og programmere Lego-robotter, så de kan køre, reagere på deres omgivelser og klare forskellige udfordringer. Her lærer du bla. om mekanik, konstruktion, sensorer og programmering.
  • Tale om etik og ansvar – for hvad sker der, når AI kan skrive dine opgaver, tage dine beslutninger eller efterligne mennesker?
    Er det altid ok at bruge AI? Hvor går grænsen? Og hvem har egentlig kontrollen?

Form teknologien

Faget handler ikke kun om teknik. Det handler om at forstå teknologien, og hvordan vi som mennesker bruger og former den. Du behøver ikke have erfaring med hverken AI eller robotter – du skal bare have lyst til at prøve, tænke og skabe.

Faget er for dig, der vil lege dig til viden, bygge med hænderne og tænke over, hvor vi er på vej hen.

Du kan supplere faget med andre fag inden for teknologi som eksempelvis Teknologi, Programmering eller Gaming.

Udannelse for fremtiden

Vi samarbejder med eksterne organisationer og uddannelsesinstitutioner. Du får derfor god indsigt i, hvordan AI og robotteknologi forandrer verden. Måske får du lyst til en uddannelse inden for robotteknologi eller softwareteknologi.

Underviser

Kasper Rander

Underviser i:

Programmering, AI og Robotter, Teknologi