Akvarel
Akvarel er maleri med vandfarve på specielt papir. I akvarelmaleriet spiller vandet en hovedrolle, alting flyder! ” Katastrofer” og uventede ting sker hele tiden. Men det er netop det interessante og særlige ved dette fag; ustyrligheden, det uforudsigelige. Man starter med en plan, farer vild, og ender til slut et sted man umuligt kunne havde forestillet sig på forhånd – ofte et rigtig godt sted !
I starten får du opgaver som forklarer farver, teknikker og muligheder. Senere får du masser af frihed til at eksperimentere.
På alle de kreative fag på Odder Højskole får du lov til at finde din egen stil og din egen stemme. Vi lærer dig teknikkerne, men altid med henblik på at lade dig svæve frit! Vi tror nemlig på, at det er sådan man bliver et frit, nysgerrigt og kreativt menneske!
Hvis dette fag har fanget din interesse, har du måske mod på at læse om flere fag fra Skolen for Kunst.
Her kan du blandt andet vælge at læse om Collografi og Modeltegning, der er to anderledes måder at være kreativ på.
På Akvarel bliver du undervist af Mogens Kæseler, der også underviser på Tegning. Mogens er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet, og han har undervist på Odder Højskole siden 1995. Du kan se billeder af tidligere elevprojekter på vores Pinterest.