Badminton
Badminton er en af verdens mest populære sportsgrene, og på Odder Højskole kan du dyrke det lynhurtige ketcherspil i vores hal og lære om spillets mange aspekter. Du vil få træning i forskellige slag og spilforståelse, og både øvede og nybegyndere kan deltage. Vi giver os i kast med både single og double, så du får prøvet alle aspekter af dette fantastiske spil. Måske du finder din indre Viktor Axelsen frem?
Hvis badminton er noget for dig, vil du måske også kunne lide vores andre sportsfag. Her har vi blandt andet fodbold og Volley. På Odder Højskole samarbejder vi med Spektrum Odder for at give dig de bedste forudsætninger for at træne din krop.
På faget bliver du undervist af Simon Søndergaard, der også underviser i Sport & Fitness.