broderi på
Odder Højskole
Broderi er tilbage! Det ældgamle håndværk har fået en revival overalt i designverdenen, og det forstår man godt. Der kan nemlig broderes på alt muligt. Stof af enhver art, papir, nye og gamle fotos og billeder, møbler og puder, hegn og net. Vi bruger brodertråden som en pensel og skriveredskab. Med afsæt i gode historier skaber vi nye kunstværker med et både gammelt og nyt eksperimenterende håndværk.
Broderitråden som pensel
Alle broderier giver tråd til historier: Smukke, krævende, finurlige. Sammen finder vi lige præcis det, der inspirerer dig. Du broderer både i hånden og på symaskine, og du prøver sunprint og transfer og meget, meget mere.
Broderi kræver ingen forudsætninger. Du skal blot komme med din lyst til at fordybe dig og til at eksperimentere med metoder og materialer. Så broderer vi billeder ud af dét.
Hvadenten du forestiller dig en fremtid som designer eller bare vil nyde selvforglemmelsen og hjerneroen ved at fordybe sig i et broderi, så er du velkommen på faget.
Hvis du er til et andet gammelt håndværk kan du også vælge Strik og historier eller tage det store fag i Beklædningsdesign.
Underviser
Ellen Gerd Lindblad
Underviser i:
Beklædningsdesign, Broderi, Designprojekter, Strik & Historier, Kunsthåndværk, Accessories
Vil du kigge videre?
Disse fag kunne være for dig også!