Danseværksted

danseværksted på
Odder Højskole

I faget danseværksted udforsker vi forbindelsen mellem kroppen og den rytmiske musik. Du kommer til at afprøve og udforske danse fra hele verden. Og uanset om du er øvet eller nybegynder, så garanterer vi masser af sved, latter og kropslig indsigt.

Vi forsøger os med en række forskellige danse som salsa, hip hop, reggaeton, mavedans, samba m. fl – kort sagt kommer vi hele kloden rundt. Du kommer til at dance solo, pardans og indgå i koreograferede serier. På den måde øges din indsigt i, hvordan din krop forstår musik og rytme, og hvordan du bedst bruger dine muskler til at udtrykke dig.

dans og kropsholdning

Vi fokuserer også på grundlæggende danseteori – kropsholdning og korrekt muskelbrug, og vi lader os inspirere af dansestile som zumba og Bollywood.

Alt du behøver er lyst til at danse. Ligegyldigt om du er vant til at danse eller kun har gjort det foran spejlet derhjemme. Her udforsker vi sammen den magiske og fascinerende verden af rytme og bevægelse.

Hvis du ikke kan få dans nok kan du også vælge Salsa og Rueda de Casino. Er du til endnu flere rytmer kan du tage Musikproduktion.

dans

Underviser

Helene D. N. Ulriksen

Underviser i:

Percussion, Rueda De Casino, Salsa NY, Kor, Danseværksted, Musikologi, Sang & stemme, Bueskydning