Industrielt design på
Odder Højskole
I industrielt design tager du computeren med i værkstedet. Her arbejder du i det tværfaglige felt mellem æstetik, brugerbehov og masseproduktion. Vi ser på de gode eksempler inden for industrielt design og besøger produktionsvirksomheder for at indhente inspiration til vores egne designprojekter.
designudvikling fra computerskærm til fysisk objekt
I faget får du indblik i styring af kreative processer, designudvikling og produktion.
Vi går fra idégenerering til 3D-modellering, og du konstruerer prototyper med både højskolens 3D-printere og lasercutter.
Ved hjælp af maskinerne og simpelt værktøj transformerer du designet fra din computerskærm til fysiske designobjekter.
Du kommer til at arbejde med:
- 3D-programmer og 3D-modellering
- 3D-printere, lasercutter og håndværk
- Materialeforståelse og funktionalitet
- Designproces og serieproduktion
- Innovation og brugerforståelse
Hvis du er til designudvikling og kreative processer kan du også vælge andre af højskolens designfag som eksempelvis designprojekter, accessories eller keramik. Er du til den teknologiske del kan du fx vælge Teknologi eller programmering.
Underviser
Jakob Stig Isaksen
Underviser i:
Digital formgivning, Keramik, Ler og glasur, Industrielt Design
Vil du kigge videre?
Disse fag kunne være for dig også!