Escape Room
ESCAPE ROOM ER ET Ø-FAG!
Her er faget for dig, der gerne vil prøve noget lidt ud over det sædvanlige. I dette Ø-fag bruger vi nemlig en hel uge på at bygge vores eget escape room.
For at gøre det, undersøger vi en lang række forskellige typer escape rooms. Det gør vi for at finde ud af, hvordan man egentlig opbygger en god interaktiv oplevelse. Hvordan får man gæsterne til at følge de ledetråde man lægger ud? Hvor svært skal opgaven være at løse? Hvordan opbygger man en fortælling, der er til at følge? Kan man trække på gamingteori, når man skal skabe et godt escape room, eller skal alt gentænkes fra bunden?
Der er rigtig mange spørgsmål, og alle er velkomne til at svare på dem i vores Ø-fag Escape Room.
Lyder dette fag spændende? Så vil du måske også synes om vores andre Ø-fag. Du kan bl.a. kaste dig over Film, Teater, OH!Cast eller Kanotur.
Et Ø-fag er et fag, der afskiller sig fra de andre fag ved, at du har det i en hel uge. Et semester på Odder Højskole består af 3 moduler, hvor du har almindelig skemaundervisning. Hver gang et modul stopper, kommer der en Ø-uge, dvs. en uge med Ø-fag, hvor du kan vælge et fag du gerne vil nørde med hele ugen igennem.