Film & TV-Produktion

Man skal kunne bruge teknikken for at lave film og tv. Vi har elever som har prøvet en del og andre der starter forfra, så vi tager fat der, hvor du er og giver dig det værktøj, som er nødvendigt for at kunne håndtere og realisere dine filmprojekter og et godt udgangspunkt, hvis du skal arbejde videre med film.

Vi arbejder med:

  • kamerateknik
  • lyd
  • lys
  • scriptwriting
  • redigering
  • storytelling
  • montagen (som fortælleform og teori)

Der vil være meget ”hands on”, men også foredrag og filmeksempler. Og så skal det hele kunne bruges i den virkelige verden: Du skal vide noget om etik, copyright, filmjura og om samarbejde med forskellige myndigheder. Du kommer både til at arbejde med enmands-produktioner, på filmhold med ét kamera og med ”fler-kamera-tv-produktion”. Vi bruger professionelt grej og redigerer i Adobe Premiere Pro.

Kameraet på arbejde

Film og TV Produktion er et produktionsfag, der arbejder efter princippet: Learning by doing. Du kommer til at lave kortfilm, dokumentar og tv-formater – noget som bundne andet som fri opgaver.

Mens du producerer, lærer du disciplin, samarbejde og rutiner som hører til filmproduktion.

Dette er vores produktionsfag, og vi tager både nat og dag til hjælp, når musikken spiller. Der skal digtes, opfindes og researches. Der skal skydes on location og i studie. Der skal laves lyd og redigeres… Og så skal der være premierefest.

Kombiner Film & TV-Produktion med andre filmfag, f.eks. Filmanalyse eller Dokumentar.

Mange elever bruger vores fag fra Film & TV-Produktion til at komme ind på bl.a. Den Danske Filmskole eller Super8.

På faget Film og TV-Produktion bliver du undervist af Troels Engelbrecht, der også underviser i bl.a. faget Dokumentar. Ved siden af sit arbejde på højskolen arbejder Troels som manuskriptforfatter og medejer af produktionsselskabet ANTIFILM, og er uddannet ved Super8 i Aarhus.

Se skolens andre filmfag

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt Skovmøller Tidligere elev
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X