Fodbold
Fodbold er en holdsport og betragtes som den mest udbredte sport i verden. I faget skal vi udforske en lang række af spillets facetter, bl.a. afleverings- og afslutningsteknikker. Vi skal også prøve at forstå spillets opbygning.
Vi dyrker med andre ord verdens mest populære spil, både ude og inde. Vi fokuserer på spillets forskellige teknikker og taktikker.
Eleverne på Odder Højskole har tidligere udfordret andre højskoler som Hadsten Højskole, Ry Højskole og Silkeborg Højskole til en fodboldturnering. Vi har også en tradition med at spille en fodboldkamp mod Uldum Højskole, vores gode venner og ærkerivaler på fodboldbanen.
Så hvis du vil være med til at forsvare Odder Højskoles ære og gode navn, så er Fodbold helt sikkert noget for dig.
Så hvis du er en ildsjæl, der brænder for intense kampe og spændende turneringer, er der helt sikkert et par nabohøjskoler klar til kamp.
På Skolen for Sport og Fitness samarbejder vi med Spektrum Odder for at optimere dine muligheder for at træne.