Human X
Human X er et eksperimenterende værksted, hvor vi bringer krop, psyke, nervesystem og mindset i spil for at blive klogere på, hvem vi er, og hvordan vi reagerer i forskellige situationer.
Gennem mange forskellige aktiviteter får du mulighed for at afprøve og teste dig selv og din krop, og du vil du opdage ressourcer, møde grænser og få øje på sider af dig selv, du måske ikke vidste, du havde.
Hvad sker der fx med dig, når du
- bliver presset til det yderste
- træner med mere bevidsthed
- bevæger dig frit eller bare giver los med stemme eller krop
- griner for fulde hammer sammen med andre
- faster eller dropper dine stimulanser
- kaster dig ud i noget, du plejer at være bange for
- skal samarbejde med andre uanset hvad
- er stille gennem længere tid
- skal navigere uden at kunne se
- isolerer dig og ikke har kontakt med andre
- bryder en vane eller skrotter en hæmning
- eller bare gør noget, du aldrig har gjort før?
Der vil være få ord – men til gengæld masser af bevægelse og praktiske øvelser med plads til både sjov, samarbejde og refleksion, hvor du bliver klogere på dig selv og de andre.
På gensyn i det eksperimenterende bevægelses-værksted med høj puls, kraft og leg, afspænding, stilhed og egen fordybelse.