Kommunikation
På Odder Højskoles kommunikation fag lærer du alt om budskaber, målgrupper og argumentation.
Hvordan håndterer man en krise i en stor virksomhed? Hvordan kommunikerer man til en specifik målgruppe? Hvad er god og dårlig kommunikation?
Måske kan det være svært og fluffy at forstå, hvad kommunikation egentligt er for en størrelse. Men i faget på Odder Højskole kigger vi på det, så man bliver klædt bedre på til at gennemskue og afsløre skjulte agendaer og budskaber.
Vi dykker ned i konsekvenserne af de ord, vi vælger at bruge. Vi kigger på Twitter, Instagram og TikTok, i reklamer, i det offentlige system, i start-ups, i store virksomheder, på universiteter og meget mere. Vi skal kigge på effekten af god SEO, finde ud af, hvad kampagner er for noget, hvordan laver man branding, krisekommunikation, kommunikationsstrategier og meget mere.
Faget er for dig, der gerne vil lære metoderne bag kommunikation. Det er for dig, der gerne lære at kommunikere skarpt og med klare budskaber. Vi kommer til at arbejde praktisk, og vi skal besøge virksomheder og kommuner, hvor folk til dagligt sidder og arbejder med kommunikation.
På vores fag Kommunikation kommer du også selv til at skrive tekster og udforske et hav af kommunikationsformer. Du kan få det udgivet på Odder Højskoles eget online medie OH!Blog.
Du bliver undervist af vores journalistlærer Esben Lund, der også underviser i Journalistik. På faget lærer du at kommunikere på alle mulige måder, og hvorfor ikke bruge det til en podcast? I faget OH!Cast samarbejder vi med Radio4 om at lave fede podcasts om lige præcis det, du har lyst til.