Sport & Fitness
Odder Højskole er mange ting, og vi ser bestemt os selv som en rigtig sportshøjskole! På Sport & Fitness får du mulighed for at udfordre din krop med sport bevægelse og styrketræning.
Sport
Sport på Odder Højskole er sjovt og fyldt med passion. Du vil opleve sportsgrene som Kinball, Ultimate og flagfootball. Du vil lære om undervisning i sport, og hvordan styrketræning kan kædes sammen med forskellige sportsgrene. Du vil også mærke glæden ved at dyrke sport sammen med andre.
Du møder både fysiologiske og psykologisk idrætsteorier, som knyttes til praksis, så du forstår, hvad der sker med kroppen og hjernen, når du dyrker en sportsgren. Du får ideer til bedre opvarmning, og har selv en stor chance for at sætte dit præg på hvad det skal ske i undervisningen.
Fitness
Her gennemgås de klassiske tekniske elementer af styrketræning, og du vil få forbedret din løfteteknik uanset dit niveau. Du lærer om anatomi, biomekanik, fysiologi og om at sammensætte træningsprogrammer for dig selv og andre. Du vil også komme til at beskæftige dig med crossfit, hvor du kan få lov at brænde noget energi af.
Bevægelse
En del af undervisningen vil beskæftige sig med bevægelse i sin generelle form. Balance, smidighed, kropskontrol og udvidelse af dit bevægeapparat vil være i fokus. Her vil du blive udfordret på hvad din krop kan og få mulighed for at blive bedre til konkrete ting som; stå på hænder, blive mere smidig, eller kunne lave én pull up. Du vil helt sikkert komme til at lære noget om dig selv ved at lære noget om hvad din krop kan.
Du bliver undervist af Simon Søndergaard, der også underviser i f.eks. Badminton.
På Odder Højskole ser vi også os selv som en sportshøjskole, og derfor samarbejder vi med Spektrum Odder for at optimere dine muligheder for at træne din krop.