Sport & Fitness

sport & Fitness på
Odder Højskole

På Sport & Fitness får du mangfoldige muligheder for at udfordre din krop med sport, bevægelse og styrketræning.

Sport

I Sport på Odder Højskole dyrker du en lang række sportsgrene. Vi dyrker traditionelle sportsgrene som fodbold, volley og basket, men vi udforsker også andre udfordrende spil som kinball og ultimate.

Du stifter bekendtskab med fysiologiske og psykologisk idrætsteorier. Vi knytter teorierne til praksis så du opnår en forståelse for, hvad der sker med kroppen og hjernen, når du dyrker en sportsgren.

Fitness

Her gennemgås de klassiske tekniske elementer af styrketræning, og du forbedrer din løfteteknik uanset dit nuværende niveau. Du lærer om anatomi, biomekanik, fysiologi og om at sammensætte træningsprogrammer for dig selv og andre. Du dyrker også crossfit og cardio, hvor du brænder masser af energi af.

styrk din krop gennem bevægelse

En del af undervisningen beskæftiger sig med bevægelse i sin generelle form. Balance, smidighed, kropskontrol og udvidelse af dit bevægeapparat vil være i fokus.

På Sport og Fitness bliver du udfordret på, hvad din krop kan og få mulighed for at blive bedre til konkrete ting som; stå på hænder, blive mere smidig, eller kunne lave én pull up.

Hvis du bliver tændt af den teoretiske, idrætsfaglige tilgang til din krop kan du bruge dit højskoleophold som en forsmag på at læse idræt på universitetet.

Odder Højskole har masser af fag med din krop i centrum. Du kan eksempelvis udfordre den i faget Ubehag, styrke den i Outdoor Fitness eller forkæle den i Massage og Bodyflow.

sport & fitness

Underviser

Simon Søndergaard

Underviser i:

Outdoor fitness, Sport & Fitness, Fodbold, Volley, Ubehag, Gaming, Badminton