Teater

TEATER ER ET Ø-FAG!

I dette Ø-Fag bruger du en hel uge på intensivt at dykke ned i teatrets univers. Du kommer til at lære de vigtigste redskaber fra teaterskuespillerens værktøjskasse. Og du kommer nok også også til at prøve nogle ting, du aldrig troede, du turde.

Selvom du ikke har vores andre skuespilfag, kan du vælge Teater som Ø-fag. Det er en rigtig god mulighed for dig, der gerne vil snuse lidt til teaterverdenen. Dig der vil dyppe tæerne lidt i det dybe vand.

På Ø-Faget Teater bliver du undervist af skolens skuespillærer Morten Lundgaard, der også underviser i bl.a. Skuespil og Videokunst.

Morten er oprindeligt uddannet billedkunster, men har i mange år arbejdet som teaterinstruktør i Aarhus, og er også kunstnerisk leder på teatret Von Baden.

Han har senest været instruktør på Teatret Svalegangens anmelderoste opsætning af forestillingen “No Regrets”, der handler om den tidligere landsholdspiller, Stig Tøftings, liv.

Et Ø-fag er et fag, der afskiller sig fra de andre fag ved, at du har det i en hel uge. Et semester på Odder Højskole består af 3 moduler, hvor du har almindelig skemaundervisning. Hver gang et modul stopper, kommer der en Ø-uge, dvs. en uge med Ø-fag, hvor du kan vælge et fag du gerne vil nørde med hele ugen igennem.

Se flere fag på Skolen for Film & TV Produktion

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt Skovmøller Tidligere elev
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X