Tv-serier

TV-SERIEr på
Odder Højskole

I TV-Serier ser vi nærmere på en af filmmediets mest populære og efterhånden også eksperimenterende genrer, nemlig tv-serien. TV-Serien giver filmskaberne mulighed for at fortælle historier i et langstrakt format. Det giver øget mulighed for karakterudvikling. Samtidig stiller det dog store krav til fortællingen samt den æstetik, der skal fastholde og udfordre publikum undervejs.

Vi går i kødet på klassikere som Twin Peaks, Riget, The Wire og Breaking Bad, men ser også på nyere eksempler som eksempelvis Succession og The White Lotus.

TV-Serien er både kommerciel og eksperimenterende

Vi går også historisk og teoretisk til værks. Du lærer om den næsten revolutionerende udvikling selve TV-mediet har gennemgået – særligt i USA.

Mediets stigende udbredelse stiller os overfor en lang række spørgsmål. Hvad betyder de nye distribueringsstrukturer for de TV-serier, der produceres, og hvilken betydning har TV-serien som populær genre haft i USA, når det kommer til kontroversielle emner som religion, seksualitet og politik?

TV-Serier er et oplagt fag for dig, der gerne vil blive endnu bedre til selv at skabe film i Filmproduktion eller fortælle bedre historier i Storytelling.

Underviser

Troels Engelbrecht

Underviser i:

Filmproduktion, Gyserfilm, Tv-serier, Storytelling, Dokumentar, Filmhistorie