Videokunst
VIDEOKUNST ER ET Ø-FAG!
Begrebet Videokunst har en aura af utilgængelighed over sig. Der er der absolut ingen grund til.
I løbet af det ugelange Ø-fag skal vi kaste os over videokunstens hemmeligheder på alle tænkelige måder. Vi skal først diskutere videokunst i forhold til de øvrige filmgenrer, for derefter selv at kaste os ud på de vilde våger.
Vi skal selv skabe en række værker, der udnytter nogle af mediets alternative muligheder.
På Videokunst bliver du undervist af Morten Lundgaard, der også underviser i bl.a. Skuespil. Ved siden af hans arbejde på højskolen arbejder Morten som teaterinstruktør og som kunstnerisk leder på teatret Von Baden.
Et Ø-fag er et fag, der afskiller sig fra de andre fag ved, at du har det i en hel uge. Et semester på Odder Højskole består af 3 moduler, hvor du har almindelig skemaundervisning. Hver gang et modul stopper, kommer der en Ø-uge, dvs. en uge med Ø-fag, hvor du kan vælge et fag du gerne vil nørde med hele ugen igennem.