Sport og Fitness

LÆR DIN KROP AT KENDE i Sport og Fitness

I Sport og Fitness på Odder Højskole sætter du din krop i centrum. Vi bevæger os på en masse forskellige måder fordi kroppen kan en masse forskellige ting. Kroppen er stærk, smidig og udholdende, hvis den bliver trænet og presset på en passende måde. Derfor vil vi forsøge at udfordre kroppen på mange forskellige måder. Vi skal lave sport på både klassiske og alternative måder. Vi skal lave fitness som vægtløftning og crossfit. Og så skal vi klatre, kravle, løbe og på alle mulige måder udfordrer kroppen. Vi kommer til at bruge anatomi, fysiologi, og psykologi til at lære om hvordan man fx: laver træningsprogrammer, behandler skader og håndterer smerte. 

FACILITETER OG FÆLLESSKAB

Højskolen har egen hal, beachvolleybane, fitnessfaciliteter og boldbane. Det giver mulighed for at arbejde med stor alsidighed. Både når det gælder fitness og styrketræning eller i valget af de sportsgrene, du kommer til at afprøve. Samtidig sætter fagene fokus på det fællesskab, der opstår, når du sammen med dine nye højskolevenner udfordrer kroppen og lærer dens hemmeligheder at kende. 

Du får mulighed for at vælge blandt en lang række forskellige idrætsfag som badminton, fodbold eller volley. Og så kan du selvfølgelig udfordre din krop i eksempelvis Outdoor Fitness eller det eksperimenterende Ø-fag Ubehag.

Odder Højskole er oplagt, hvis du gerne vil tage en idrætsuddannelse på universitetet eller bare ønsker at kende din egen krop bedre.

Hør om Sport og Fitness

Underviserne fortæller

Tidligere elever fortæller om

Sport & fitness

Hvorfor valgte Laura og Kedde sport og fitness, og hvad synes de om faget?