Det lange ophold
Et langt kursus på Odder Højskole er et højskoleophold, der varer fra 15-24 uger, hvor du bor og lever på skolen.
Om efteråret kan du starte i august på vores 19-ugers kursus eller hoppe på kurset fra september (15 uger). Om foråret starter vi i januar på vores 24-ugers kursus, eller du kan begynde i februar (19 uger).
Du bor, spiser, lærer, hygger, fester og lever på højskolen, og dagene er fyldt med lærerig undervisning, kulturelle oplevelser, rolige stunder og udfordrende aktiviteter for både tanke og krop. Du bliver en del af et enestående fællesskab, får talt en helt masse engelsk og får venskaber for resten af livet – og fra hele verden.
På et langt højskoleophold har du både normaluger, hvor du har et skema med fem forskellige fag om ugen. Herudover er der tre ø-uger, hvor du vælger et fag, som du fordyber dig i en hel uge. Vi tager allesammen på en fælles studietur – som regel til en europæisk hovedstad, og så har vi højskoleaftener, der spænder fra foredrag om hjerneforskning og politik, til koncerter og teaterture. Og så har vi slet ikke nævnt morgensangen, alle festerne eller de arrangementer, som du selv arrangerer sammen med alle de andre elever på højskolen.
På Odder Højskole hylder vi diversiteten, og vi glæder os til, at du kommer med alt det, der er dig. Du kan være dig selv i fællesskabet. Bliv den du er!
Herunder kan du se hvornår vi har opstart på de næste højskoleophold:
Forår 2026
4. januar – 20. juni
8. februar – 20. juni
Tag på Odder Højskole i foråret 2026. Hvis du vælger dette ophold kan du vælge et ophold på 24 uger, eller et ophold på 19 uger. Udover de tre moduler hvor du har undervisning og projektugerne med fordybelse i ét fag, skal vi på tur til Berlin. Vi slutter opholdet af med en tur til Folkemødet på Bornholm i sommeren 2026.
Efterår 2026
5. august – 15. december
2. september – 15. december
Tag på Odder Højskole i efteråret 2026. Hvis du vælger dette ophold kan du vælge et ophold på 19 uger, eller et ophold på 15 uger. Udover de tre moduler hvor du har undervisning og projektugerne med fordybelse i ét fag, skal vi på tur til Berlin. Som afslutning på opholdet har du mulighed for at tage med på skiferie til Norge.
Forår 2027
10. januar – 26. juni
14. februar – 26. juni
Tag på Odder Højskole i foråret 2027. Hvis du vælger dette ophold kan du vælge et ophold på 24 uger, eller et ophold på 19 uger. Udover de tre moduler hvor du har undervisning og projektugerne med fordybelse i ét fag, skal vi på tur til Berlin.
Læs mere om priser og tilmelding til vores højskoleophold
værelser
Vores elever bor som udgangpunkt på dobbeltværelser, men vi udbyder også enkeltværelser. Her er et indblik i hvordan vores elever bor på skolen!
TILSKUD TIL OPHOLD
Der findes forskellige muligheder for at søge støtte til dit højskoleophold.
Find ud af om du kan søge støtte her!
F
Sammensæt selv dit skema
Her på Odder Højskole kan du vælge mellem 80 forskellige fag – så der skal nok være noget for dine interesser og nysgerrighed.
Der er ingen eksamener eller adgangskrav til vores fag.
Det handler om at du finder noget for dig. Om det så er inden for musik, design, film, teknologi, sport, bevidsthed, psykologi eller kommunikation?
Her kan du læse mere om hvordan du sammensætter dit skema, og hvordan højskoleopholdet er bygget op
Bestil brochurer
Vælg hvilken brochure du er interreseret i, så sender vi den hjem til dig.