Keramik
Her på Odder Højskole kan du fordybe dig i keramikkens verden. Vi tilbyder faktisk to selvstændige fag i keramik. Det betyder, at hos os får du virkelig et grundigt keramik kursus, hvor du kan lære alle teknikkerne helt fra bunden.
På denne side kan du se nogle af de mange forskellige ting, der bliver udtænkt og udformet på Odder Højskoles keramikværksted.
På vores keramik kursus bliver du undervist af Jakob, der underviser på vores Skole for Design og Skole for Tegning og Kunst, hvor han underviser Keramik, Kreativitet og Form og meget andet.
Jakob er uddannet keramiker og har arbejdet med keramik i mange år. Han er specielt dygtig til den japanske teknik Raku.
Vi har alle faciliteterne til at lære dig at lave keramik. Vi har et stort og lyst keramikværksted, hvor du kan fordybe dig sammen med de andre elever. Vi har ler, glasur, drejeskiver og to store ovne, så du kan brænde dit keramik og få det med hjem.
Hos os lærer du at lave alt fra kopper til fade, skulpturer og vaser. Du lærer alt om både formning, glasur og brændeteknikker, og du får mulighed for at lave både små og store ting.
Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan opnå i vores keramikværksted.
Men før du tilmelder dig vores keramik kursus, skal du lige se nogle af vores dygtige elevers keramikproduktioner.