Krop & Bevidsthed
Sammenhæng og proces
Krop & Bevidsthed
Find dit fokus og din energi

Sammenhæng, bevidsthed og proces

Hvad er Krop og Bevidsthed?

Længes du efter at forstå dig selv og den sammenhæng, livet har sat dig i? Vil du gerne finde fokus, når du mister fatning – eller bevare fødderne varme og hovedet koldt?

Står du foran et valg for din fremtid, og ønsker du inspiration til at arbejde konkret med din personlige proces?

At være i proces er at samarbejde med livet i modsætning til at stritte imod. Det kræver kropsbevidsthed, realitetssans, indsigt og overblik. Det kræver evnen til at holde hjertet åbent og mod til at se, hvad du indeholder.

Hvis du er nysgerrig efter at have læst hertil, så er Krop og Bevidsthed måske noget for dig.

Huset for Krop og Bevidsthed

Skolen for Krop og Bevidsthed har sit eget hus på højskolen. Her er plads til fordybelse. Undervisningen foregår i en smuk, lys sal, hvor vi sidder i cirkel på stole eller meditationspuder. Vi lægger vægt på æstetik, og vi bruger yogamåtter og redskaber af naturmaterialer og høj kvalitet.

Du kan rykke på dine vaner

Vi har masser af fag med fart over feltet og lige så mange fag med plads til indre ro. Under dit højskoleophold kan du arbejde med at finde balancen mellem det hurtige og langsomme, det ekstroverte og introverte.

Vi går op i sundhed. Vi spiser overvejende økologisk mad. Du vil opleve et køkken af høj standard med sund og varieret kost, og du har rig mulighed for at arbejde med dine kostvaner under dit ophold.
På Odder Højskole kan du finde ud af, hvad sundhed er for DIG.

Andre fag

Hvis du vælger Krop og Bevidsthed som dit A-fag (hovedfag), har du 9 timer om ugen i dette fag. Herudover kan du vælge frit mellem højskolens øvrige fag. Du kan vælge fag, der naturligt knytter sig til dit hovedfag:

  • HumanX
  • Embodiment
  • Meditation
  • Drømme og det ubevidste
  • Dig og Mig
  • Krop og Stilhed
  • Vinterbadning
  • Yoga

– eller du kan supplere med fag, der er helt anderledes.

Nørde i en tema-uge

Ud over vores almindelige fag kan du prøve vores tema-fag (Ø-fag): Massage eller Vandring og Velvære. Et Ø-fag har du i en hel uge – og du har kun det fag. Et semester på Odder Højskole består af tre moduler med almindelig skemaundervisning. Hver gang et modul stopper, kommer der en Ø-uge, dvs. en uge med Ø-fag, hvor du netop vælger et fag, du vil nørde med hele ugen igennem.

Velkommen!

Hvis du vil være sikker på at få Krop og Bevidsthed, anbefaler vi, at du tilmelder dig i god tid og til starten af det lange hold, da der maksimalt kan være 22 elever på holdet.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre, om der er plads på faget.

Hvis der er fyldt op, kan du komme på venteliste til vores ekstra optag, som ligger en måned senere. To uger efter starten af det lange kursus ved vi, om der bliver plads på faget i optaget.

Overvejer du en uddannelse, der sigter mod at arbejde med mennesker inden for personlig udvikling, psykomotorik, psykologi, bevægelse, krops- eller psykoterapi, vil fagene på ’Skolen for Krop og Bevidsthed’ være yderst relevante for dig.

Tilmeld dig Krop og Bevidsthed her

Faciliteterne på Skolen for Krop & Bevidsthed
Faciliteterne på Skolen for Krop & Bevidsthed
Hvorfor vælge Krop og Bevidsthed?
Hvorfor vælge Krop og Bevidsthed?
Overvejer du at blive psykomotorisk terapeut?
Overvejer du at blive psykomotorisk terapeut?

Undervisere

Kirsten Sander Østergaard

Underviser i Krop og Bevidsthed, Vandring & VelværeKrop og Kost, Dig & Mig, Krop og Stilhed,
Massage, Drømme og det ubevidste, Yoga og Meditation

Kirsten er konservatorieuddannet AM’er og sangpædagog med Musikdramatisk Improvisation som speciale. Gennem ti år underviser ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og siden 1990 har hun undervist på Odder Højskole. Kirsten lægger vægt på kropslig udfoldelse og bevidsthedstræning med fokus på lige dele ro, stilhed, kraft, kreativitet og vildskab. Hun ønsker at give den enkelte elev plads til personlig fordybelse samt naturlig og autentisk udfoldelse i æstetiske rammer. Se også www.kropogbevidsthed.dk

Kirsten Billede

Jukas Killemose

Underviser i procesarbejde i hovedfaget Krop og Bevidsthed.

Jukas er lærer, kandidat i pædagogisk psykologi samt leder af uddannelsen ’Facilitator i kraftfuldt ligeværd’. På højskolen underviser han i konflikthåndtering samt kraftfuld udveksling – en ordløs samværsform, hvor vi gennem meditation, øvelser, leg og kraftfuld udveksling udforsker instinkter, urkraft, aggressionskraft og kraftfuldt ligeværd.

Jukas Killemose Hamburger

Ditte Liv B. Lauridsen

Psykomotorisk terapeut og Groove-instruktør.

Underviser i Psykomotorik og Bevægelse med Bevidsthed på weekend- og  sommerkurser

Psykomotorisk dagskursus

Højsommerkursus

.

Ditte Kb Billede

Manja Harsted Flammild

Underviser i HumanX og Embodiment

Psykomotorisk terapeut med en master i Idræt og Velfærd. Til daglig ansat på Psykomotorikuddannelsen, VIA som studievejleder og underviser. Manja har mange års erfaring med undervisning af unge mennesker og er optaget af, hvordan en øget bevidsthed om kroppen kan hjælpe mennesker på vej i mange af livets små og store spørgsmål.

.

Manja Billede

Jakob Strubel

Underviser i Kraftfuldt ligeværd i hovedfaget Krop & Bevidsthed

Jakob færdiggør sin uddannelse som psyko motorisk terapeut i jan. 2024 og er gæsteunderviser på ‘Skolen for Krop og Bevidsthed’. Jakob brænder for, at du skal lære din krop at kende for bedre at kunne træffe bevidste beslutninger i dit liv.

.

Jacob Streubel

Mød eleverne

  • ’Krop og Bevidsthed’ var en stor øjenåbner for mig og har været livsændrende for min måde at være i verden på. Jeg bruger mange af de redskaber, jeg fik i timerne, når hverdagen kan føles svær og overvældende. Jeg har lært at regulere mit nervesystem gennem bevidst vejrtrækning og fri og intuitiv bevægelse.

    Matilde Tidligere elev
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X