Musik, Sang & Dans
Musik, Sang & Dans

Musik, Sang & Dans

Odder Højskole tilbyder alt, hvad hjertet begærer inden for musik, sang og dans.

Du kan give den gas i sammenspil, fyre den af i dans, synge dagen lang eller lære at lave dit eget musik fra bunden – uanset om det er pop, rock eller hiphop. Du kan fylde hele dit skema med musik, sang og dans eller vælge det, der netop tænder dig. På skolen har du alle muligheder for at dyrke det, du brænder for. Samtidig er du aldrig mere end 25 minutter væk fra storbyens musikliv og koncerter.
Du bliver kort sagt bedre rustet til både at starte dit eget band og til at gå videre med en musikuddannelse, når du vælger nogle af fagene på sang, dans og musik på Odder Højskole.

Du kan høre eksempler på elevernes musikproduktioner på skolens egen Sound Cloud.

Udover vores almindelige fag kan du også prøve vores Ø-fag Sangskrivning. Et Ø-fag er et fag, der afskiller sig fra de andre fag ved, at du har det i en hel uge. Et semester på Odder Højskole består af 3 moduler, hvor du har almindelig skemaundervisning. Hver gang et modul stopper, kommer der en Ø-uge, dvs. en uge med Ø-fag, hvor du kan vælge et fag du gerne vil nørde med hele ugen igennem.

Musik

Her har du tiden, stedet og muligheden for at gøre noget med musikken. På Odder Højskole kan du dyrke dit instrument, når vi spiller live, og du kan producere dine egne numre – akustisk eller elektronisk – i Musikproduktion

Sang

Syng for sjov, eller fordi du ikke kan lade være. Om målet er at finde din egen lyd, at få styr på sangteknikken eller bare synge dagen lang, er du kommet til det rette sted. Du kan fyre den af som forsanger i et af skolens bands, synge flerstemmigt i det rytmiske kor og fordybe dig i sangteknik og stemmetræning. Vil du gerne have det hele med, har du også mulighed for at få undervisning i solosang.

Dans

Alt rytmisk musik er kropsligt i sit udgangspunkt. Igennem skolens forskellige dansefag får du en dybere og bredere indsigt i kroppens sammenhæng med musikken. Du kommer til at stifte bekendtskab med danse fra hele verden, og hvad enten du er øvet eller nybegynder, garanterer vi både sved, grin og kropslig indsigt.

Tilmeld dig Musik, Sang & Dans her

Odder Højskoles musikhus
Odder Højskoles musikhus

OH har sit eget musikhus med bl.a. scenerum, lydstudie og vokalboks.

Hør vores produktioner
Hør vores produktioner

Lyt til elevernes musikproduktioner på soundcloud

Undervisere

Helene

Helene D. N. Ulriksen

Underviser i Dans, ZumbaKropsholdning, Percussion og Sang og Stemmetræning.

Helene Diana Nymand Ulriksen er født i 1974. Hun har siden 2002 været underviser på Odder Højskole. Helene er konservatorieuddannet i 1997 på Center for Rytmisk Musik og Bevægelse i Silkeborg under det Jyske Musikkonservatorium med SDS (Sang, dans og spil), sammenspil og sang som hovedfag. Hun har studeret i Cuba og har gennem tiden været aktiv både som underviser og udøvende musiker og danser i mange forskellige konstellationer. Helene er meget entusiastisk salsadanser, stærkt Cuba- og Brazil-o-fil og er pt formand for Århus Salsa Forening. www.aarhussalsa.dk. Helene har derudover faste projekter og undervisning kørende bl.a. via www.salsabonito.dk og gennem www.fo-aarhus.dk

Thomas Høj Mortensen

Underviser i Musikproduktion, Band, Begynderband og Sangskrivning.

 

Thomas Mortensen er Odder Højskoles musiklærer. Han har været ansat på højskolen siden 2012. Han har en kandidat i musik fra Aarhus Universitet. Af instrumenter mestrer han bas, guitar og klaver.

Thomas

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt Skovmøller Tidligere elev
  • At tage på Odder Højskole er ikke blot en faglig investering, så du kan komme ind på dit drømmestudie. Det er en investering i livet, som ingen rejse, intet job eller uddannelse kan give dig.

    Nicolaj Búk
    Nicolaj Búk Tidligere elev
  • Jeg vil aldrig glemme den tid, jeg havde på Odder Højskole. Det var her, jeg fandt mig selv og fik venner for livet! Jeg vil altid vende tilbage til skolen og den vil altid være en stor del af mig

    Julie Sørensen Diercksen
    Julie Sørensen Diercksen Tidligere elev
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X