Mandag den 25. maj kan du komme med på artsjagt i Odder Højskoles vilde haver
Odder Højskole gør i disse år haven vild og mere biodivers. Takket være en stor bevillig fra NordeaFonden har vi mulighed for at forbedre biodiversiteten og skabe langt bedre forhold for naturen på højskolen. Mandag d. 25. maj skal vi derfor på artsjagt efter nye arter i haven – diversiteten af arter skal nemlig stige årligt, og det skal vi have talt op. År 2025 talte vi 158 forskellige arter. Vi ved allerede, at der er nye flyttet ind, men hvor mange?
Køkkenet byder på en lækker plantebaseret frokost; og så synger vi nye og gamle sange om havens skønne arter. Nina, der er projektleder på Vilde Haver, knytter en fortælling eller to til om havens diversitet.
Dagens program
10.30: Vi samles, synger en sang og får instruktion i at tælle arter. Her er også lavet noget til de mindste.
11.00: Opdagelsen og optællingen af havens arter sætter ind.
12.00 Brunch og sange.
12.45: Fortsat artsjagt.
13.30: Afrunding og hyldest, hvis vi har opdaget en art, vi ikke fandt i 2025.
Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.
Vilde Haver er støttet af Nordea-Fonden.
Der er masser på programmet på Odder Højskole i dette forår. Du kan finde og læse mere om alle arrangementerne her.