studieVejledning

Vejledningen på Odder Højskole finder sted hele tiden og overalt på skolen. I samtaler, i fag og i fællesskabet. Her lægges stenene til en vej ind i fremtiden, og intentionen er, at du får modet og lysten til at træffe dit eget valg. Tilgangen er helhedsorienteret. Det handler om meget mere end blot valget af uddannelse.

Odder Højskoles vejleder har en master i professionel vejledning. Gennem frivillige, individuelle samtaler hjælper han dig med at gå på opdagelse i forskellige fremtidsscenarier. Samtidig arbejder I med den frygt for at vælge, som nogle gange er forbundet med studievalg.

Som udgangspunkt er der tale om eksistentiel vejledning, men der kan sagtens være tilfælde, hvor en anden tilgang er bedre, og hvor der f.eks. er tale om et mere simpelt valg mellem to uddannelser.

Hovedformålet med de individuelle samtaler er at italesætte de mange tanker, som et højskoleophold giver dig. At give dig et rum, hvor de mange indtryk sættes i spil og bruges i forhold til din fremtid efter højskolen.

Højskolernes Mentorordning

Du har mulighed for at komme på højskolernes mentorordning. Det kræver dels, at du ikke har nogen ungdomsuddannelse, og dels at du har lyst til at udvikle dig.

Du får tilknyttet en mentor/lærer, der både kan hjælpe dig, hvis du har problemer, og udfordre dig, så du får perspektiv på dit liv. Der vil efter en individuel vurdering være mulighed for en prisreduktion af opholdet.

For at blive en del af mentorordningen skal du udarbejde en uddannelsesplan sammen med din UU-vejleder. Læs mere om tilskud og støtte.

Book en rundvisning

Du er altid velkommen til at at komme og se skolen og høre nærmere om vores fag – eller hvad du ellers kunne have af spørgsmål!